Titel:
Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør

Abstract:
Trafikstyrelsen har gennemført en screening af mulighederne for at udvide S-togsbetjeningen til Helsingør og Roskilde. Her er forskellige løsningsmuligheder undersøgt og evalueret i en samfundsøkonomisk analyse.
Resultaterne viser, at man kan sigte efter ibrugtagning i 2020, hvor man bør satse på en fuld ombygning til S-baneteknologi. Derved undgås en fremrykket udskiftning og overflødiggørelse af nuværende S-tog. Desuden kan ombygningen billiggøres ved at udnytte en option i Signalprogrammet om udførelse af S-banesignaler i stedet for fjernbanesignaler på de pågældende strækninger. Dette vil kræve endelig beslutning senest i 2014 og dermed snarlig igangsætning af et målrettet videre undersøgelsesforløb.
Hvis man ikke ønsker dette, kan man i stedet sigte efter ibrugtagning omkring 2030, hvor man snarere bør satse på en 2-systemløsning med indsættelse af en ny type S-tog, der kan håndtere begge tekniske systemer. Derved undgås en kostbar ombygning af baneanlæg. Anskaffelse af 2-systemmateriel skal da ske i sammenhæng med en udskiftning af nuværende S-tog i perioden 2026-2036, hvilket formentlig kræver endelig beslutning omkring 2020.
Begge muligheder har god samfundsøkonomi.

Forfatter:
Jens W. Brix, Trafikstyrelsen Jakob Møldrup Petersen, Trafikstyrelsen

Danske Keywords:
S-tog, Roskilde, Helsingør, Trafikstyrelsen, Strategisk analyse,

Engelske Keywords:
S-train, Roskilde, Helsingør

År:
2011

Link: Hent paperet som PDF-fil