Titel:
Parkering og dynamisk P-information i Aalborg – hvem og hvordan?

Abstract:
I Aalborg Midtby blev der primo 2012 etableret et nyt dynamisk Parkeringsinformationssystem (P-INFO), der dækker en større del af midtbyens betalingsparkeringspladser, end det gamle gjorde. I den forbindelse blev der lavet en interviewundersøgelse blandt 1.643 parkerende på centrale parkeringspladser i hverdagsmyldretiden før og efter etableringen af det nye P-INFO. Hovedresultaterne var, at alle parkerende var fra regionen og 58 % fra Aalborgområdet, og at 90 % havde bestemt sig for, hvilket sted de ville parkere, før de nåede frem. Selvom kendskabet til P-INFO var højt (ca. 85 %) var andelen af parkerende, der anvendte det meget lavere; 23 og 31 % før og efter etablering af det nye P-INFO. I gennemsnit forkortes rejsetiden med 1-11 sekunder pr. tur med det nye P-INFO i forhold til det gamle. Det svarer til en reduktion i den parkeringssøgende trafik i Aalborg Midtby på 0,4-3 %. Disse resultater er gennemregnet på to måder, men må tages med et vist forbehold. Det vurderes, at effekten er større, hvis der ses på parkerende i ferieperioder og weekender.

Forfatter:
Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet Tanja K. O. Madsen, Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet

Danske Keywords:
Parkering, Dynamisk Parkeringsinformation, Parkeringshenvisning, Parkeringssøgning, bymidte, trængsel, Intelligente Transportsystemer, ITS

Engelske Keywords:
Parking, Parking Guidance Information, Parking searching, city centre, congestion, Intelligent Transport Systems, ITS

År:
2013

Link: Hent paperet som PDF-fil