Titel:
OVERVURDERES TIDSBENEFIT AF VEJPROJEKTER?

Abstract:
Der argumenteres ofte for, at nye vejinvesteringer ikke afhjælper biltrængslen i det lange løb, og derfor ikke kan betale sig, fordi der efter nogle år igen er samme mangel på fremkommelighed. Omvendt viser beslutningsgrundlaget for mange vejinvesteringer, at vejudvidelser giver store tidsgevinster, hvilket ofte er den primære såvel politiske som samfundsøkonomiske begrundelse for projekterne.

Artiklen diskuterer ud fra klassiske udbuds-efterspørgselskurver om beslutningsgrundlaget for danske vejprojekter er tilstrækkeligt, herunder om vejudvidelser er et middel til at reducere trængsel i det lange løb, samt om dette middel kvantificeres på en retvisende måde.

Det vises på den ene side, at projekter godt kan betaler sig, selvom der efter nogle år er samme mangel på fremkommelighed, idet situationen uden projektet ellers ville have være værre.

Men det vises også, at der er en række problemer med den måde tidsbesparelser beregnes i trafikmodeller og efterfølgende opgøres i samfundsøkonomiske analyser. Nogle af problemer øger usikkerheden i beregningerne, mens andre systematisk overvurderer tidsbenefittene af projekterne

Forfatter:
Otto Anker Nielsen, Professor, Ph.D. Center for Trafik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, st.tv. Bygningstorvet, 2800 Lyngby Email : oan@ctt.dtu.dk Mogens Fosgerau, Seniorforsker, Ph.D. Danmarks Transportforskning (DTF) Bygning 116, Knuth-Winterfeldts Allé, 2800 Lyngby Email : mf@dtf.dk

Danske Keywords:
Tidsbenefit, tidsværdi, samfundsøkonomi, trafikmodeller, rule of a half, vejprojekter, projektvurdering, trængsel

Engelske Keywords:
Time benefits, value of time, VoT, economics, trafikmodeller, rule of a half, road projects, project appraisal, congestion

År:
2005

Link: Hent paperet som PDF-fil