Titel:
Kørselsafgifter i København - trafikmodelberegninger og trafikale effekter

Abstract:
I artiklen gennemgås metoder og resultater fra et nyligt afsluttet projekt omhandlende indførelse af vejafgifter i København. Projektet er udarbejdet for Institut for Miljøvurdering (IMV) i samarbejde mellem IMV og Center for Trafik og Transport (CTT). For en uddybende gennemgang henvises til de to hovedrapporter, henholdsvis Wrang et al. (2006) og Rich & Nielsen (2006).

Hovedfokus i trafikmodeldelen af IMV-projektet var at analysere hvordan rejsende i København ændrer adfærd som følge af indførelsen af forskellige vejafgiftssystemer, samt hvilke afledte trafikale effekter det giver anledning til.

De adfærdsmæssige konsekvenser omfatter ændringer i det totale antal ture en person foretager, hvor turene går hen, hvornår på dagen de foretages, hvilket transportmiddel, der benyttes, samt hvilken rute, der følges.

De afledte trafikale effekter dækker over køretid og trængsel, netværkseffekter (omvejskørsel), uheld, støj, emissioner, lokal luftforurening samt drift- og vedligehold af trafikanlæg.

Forfatter:
Jeppe Rich, Lektor, Ph.D. Centre for Trafik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, st.tv. Bygningstorvet, 2800 Lyngby Email: jhr@ctt.dtu.dk Otto Anker Nielsen, Professor, Ph.D. Centre for Trafik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, st.tv. Bygningstorvet, 2800 Lyngby Email: oan@ctt.dtu.dk Uffe Nielsen, Seniorøkonom, Ph.D Institut for Miljøvurdering Gl. Kongevej 5. 1. sal, 1610 København V Email: uni@imv.dk

Danske Keywords:
Vejafgifter, trafikmodeller, efterspørgselseffekter, København

Engelske Keywords:
Road pricing, transportmodels, demand efects, Copenhagen

År:
2006

Link: Hent paperet som PDF-fil