Titel:
BUSPLAN 2007 – Københavns Kommune
Abstract:
Med strukturreformen er det nu kommunen selv, der skal fastlægge trafikomfang og ser-viceniveau for bustrafikken i København. Med retten følger også pligten til at betale for den besluttede service. Trafikselskab Sjælland skal samle det ønskede trafikomfang og serviceniveau fra kommunerne i en sammenhængende køreplan. Derudover skal Trafik-selskab Sjælland stå for udbud og drift, samt markedsføring af den samlede bustrafik. Der vil også i fremtiden være behov for et samspil med andre myndigheder om tilrette-læggelsen af bustrafikken i København og den omgivende region. Formålet med Busplan 2007 er at klæde de københavnske politikere på til deres nye rolle. Busplan 2007 vil indeholde en beskrivelse af den nuværende busbetjening i København og samspillet med tog og Metro. Men Busplan 2007 er samtidig et konkret oplæg til, hvorledes bustrafikken i København skal udvikle sig i 2007 og de følgende år. Indlægget vil fokusere dels på det konkret indhold i Busplan 2007 dels på den organisato-riske forankring og politiske proces bag behandlingen og godkendelsen af planen i Kø-benhavns Kommune. Indlægget giver et indblik i, hvordan Københavns Kommune vil udfylde sin nye rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af bustrafikken i kommunen. Det vil forhåbentlig kunne give stof til en bredere dialog/debat omkring håndteringen af de nye roller med kommu-nalreformen.
Forfatter:
Henrik Sylvan, Københavns Kommune
Danske Keywords:
Engelske Keywords:
År:
|