Titel:
Femern Bælt forbindelsen: Trafik og økonomi

Abstract:
Femern Bælt forbindelsen: Trafik og økonomi

I sommeren 2002 blev den såkaldte interessetilkendegivelsesrunden for en fast forbindelse over Femern Bælt afsluttet. Sigtet med denne runde var at belyse i hvilken udstrækning den private sektor har interesse i at deltage i design, anlæg, finansiering og drift af en fast forbin-delse over Femern Bælt. I den forbindelse pointerede den private sektor, at den er betænkelig ved de risici, som er forbundet med indtægterne fra både vej- og jernbanetrafikken.

For at få en bedre belysning af disse forhold besluttede det danske og det tyske trafikministerium i fællesskab at opdatere trafikprognoserne, og at undersøge i hvilken udstrækning jernbanen kan forventes at bidrage til finansieringen af en fast forbindelse. Opdateringen af tra-fikprognoserne er blevet gennemført af FTC, som er et konsortium af danske og tyske konsulentfirmaer, der også udførte de tidligere prognoseberegninger for en fast forbindelse over Femern Bælt. Analysen af jernbanens betalingsevne er gennemført af TetraPlan. På baggrund af den ny trafikprognose og analysen af jernbanens betalingsevne, har Sund & Bælt udarbejdet nye finansielle beregninger for projektet. I denne artikel redegøres der kort for resultaterne af disse nye undersøgelser.

I trafikprognosen ses på den forventede trafik på en fast forbindelse i 2015, herunder både gods- og passagertrafik på både vej- og baneområdet. Der er gennemført beregninger for 2 ba-sisscenarier, som adskiller sig med hensyn til, hvilke antagelser der gøres omkring jernbane-trafikkens konkurrenceevne i forhold til vejtrafikken samt udviklingen i vejtrafikkens om-kostninger. Desuden er der gennemført en række følsomhedsberegninger, der viser, hvad kon-kurrencen fra færgerne, herunder i særdeleshed færgerne mellem Sverige og Tyskland, bety-der for det forventede trafikomfang på en fast forbindelse.

I vurderingen af, hvad jernbanen vil kunne betale for at benytte en fast forbindelse, ses på 3 typer af økonomiske besparelser: 1) besparelser i infrastrukturafgifter, 2) besparelser i drifts-omkostninger og 3) værdien af tidsbesparelser.

Sigtet med de nye finansielle beregninger er primært at illustrere de finansielle konsekvenser for de to stater. Der er således gennemført beregninger af behovet for eventuel statslig støtte til projektet og den forventede tilbagebetalingstid for statsgaranterede lån. Som led i de finan-sielle beregninger gennemførtes en række følsomhedsberegninger, herunder eksempelvis med hensyn til trafikvækst, realrenteudvikling og jernbanens betalingsevne.

Forfatter:
Annette Christensen, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Carl Bro a/s Peter Bønløkke, Trafiministeriet

Danske Keywords:
Femern Bælt, trafikprognose, analyse af jernbanens betalingsevne, finansielle beregninger

Engelske Keywords:
Fehmarn Belt, traffic forecast, analysis of railway payment, financial analysis

År:
2003

Link: Hent paperet som PDF-fil