Titel:
A new Danish inventory for IFR flights used to improve national fuel use and emission estimates

Abstract:
For at nedbringe luftudslippet iht. nationale målsætninger og internationale aftaler og for at lette miljøovervågningen har Danmark forpligtiget sig til at lave årlige opgørelser over luftudslippet fra alle kilder inklusiv flytrafikken – de såkaldte emissionsopgørelser. Danmark deltager i CORINAIR (COoRdination of Information on AIR emissions), der er det fælles-europæiske system for emissionsopgørelser. Systemet beskriver metoder til at opgøre udslippet fra alle kilder og sektorer.

I CORINAIR bliver emissionerne fra flytrafik beregnet i fire kategorier: Indenrigs og udenrigs LTO (Landing and Take Off < 3000 ft) og cruise (> 3000 ft). Den nuværende beregningsmodel er meget detaljeret for udenrigs LTO i Københavns Lufthavn, mens indenrigs LTO fra alle lufthavne og udenrigs LTO i provinslufthavnene kun behandles med grove inputdata for store og små fly. Modellens cruisedel er også mangelfuld mht. detaljeringsgrad.

Projektets formål er at udvikle en ny model til at beregne emissioner og brændstofforbrug for alle IFR (Instrumental Flight Rules) flyvninger med jetfly og turbo-propfly i Danmark, på Grønland og Færøerne. Modellen bruger data for brændstofforbrug og emissioner som funktion af afstanden mellem start- og landingslufthavn. Et andet formål er at forbedre den nuværende model for nationale opgørelser på basis af projektets resultater.

Forfatter:
Morten Winther, Systemanalyseafdelingen, Danmarks Miljøundersøgelser

Danske Keywords:
EUROCONTROL, Flytrafik, Emissionsopgørelser, ANCAT/EC2, MEET, TEMA2000, LTO, cruise, CO, NOx, VOC, CO2.

Engelske Keywords:
EUROCONTROL, Air traffic, Emission inventories, ANCAT/EC2, MEET, TEMA2000, LTO, cruise, CO, NOx, VOC, CO2.

År:
2000

Link: Hent paperet som PDF-fil