Titel:
Energirigtig køreteknik

Abstract:
Transportsektorens andel af Danmarks samlede CO2-udslip er over 20% og vil stige yderlige-re i fremtiden, idet alle samfundets øvrige sektorer har formået at reducere deres CO2-udslip.

Denne udvikling kan teknologiske fremskridt i transportsektoren næppe alene kompensere for, selvom der hele tiden udvikles nye motorer og bedre køretøjer. Hvis transportsektorens energiforbrug og CO2-udslip skal reduceres, er der behov for en kombination af virkemidler.

Et af disse mulige virkemidler er en, fra et energi-synspunkt, hensigtsmæssig betjening af køretøjerne. Energirigtig kørsel har potentialet til at reducere brændstofforbruget, og dermed CO2-udslippet, fra stort set alle eksisterende køretøjer, både person- og lastbiler. Erfaringer viser at der er et besparelsespotentiale på op mod 15-20% for den enkelte bilist ved energirig-tig kørsel, uden at det påvirker komfort og køretid.

Førerens køremåde har afgørende indflydelse på køretøjets energiforbrug. Det er måske indly-sende at førerens ønske om en given acceleration og hastighed er bestemmende for brændstof-forbruget, men mindre indlysende er det at, valget af motorens arbejdsområde også har afgø-rende indflydelse. Det har vist sig at forskellen på en hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig betjening og anvendelse af køretøjet kan betyde en forskel på op til 50% i brændstofforbrug.

Forfatter:
Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemmnig Bak, Energi/Motorteknik

Danske Keywords:
CO2-besparelse, Energirigtig køreteknik, brændstofbesparelse

Engelske Keywords:
Reducing CO2-emisions, Economic driving, fuel saving

År:
2001

Link: Hent paperet som PDF-fil