Titel:
Lastbiluheld - en dybdeanalyse af 21 uheld

Abstract:
I 1996 nedsatte Trafikministeren en tværfaglig gruppe, som i en periode skulle foretage dybdegående analyser af udvalgte uheld. Som en del af arbejdet har gruppen analyse-ret 21 uheld med lastbiler. Analyserne bygger på materiale fra forskellige myndigheder, besigtigelse af uheldssteder samt interviews med implicerede parter.
Uheldsfaktorerne var knyttet i nogenlunde lige grad til lastbilchaufførerne og deres modparter. Mangelfuld orientering var en væsentlig faktor hos såvel lastbilchauffører som modparter. Ung alder eller uerfarenhed som medvirkende faktor i uheldet fandt man især hos modparterne. For høj hastighed, derimod, var en uhelds- eller skadesfak-tor hos lastbilchaufførerne oftere end hos modparterne.
Analyserne afslørede kun egentlige fejl ved lastbilerne som uheldsfaktor i 3 uheld. Til gengæld stod det klart, at lastbilers normale konstruktion/dimensioner kan være med-virkende til, at uheldssituationer opstår. Deres dårligere bremse- og undvigeegenskaber kan medføre, at opståede situationer oftere end for personbiler udvikler sig til kollisio-ner og at kollisionerne sker med forholdsvis højere hastighed. Endelig betyder lastbilers størrelse og vægt, at kollisionerne medfører alvorligere personskader end tilsvarende kollisioner med personbiler.

Forfatter:
Gitte Carstensen, Danmarks TransportForskning

Danske Keywords:
lastbil, uheldsanalyse

Engelske Keywords:
truck, in-depth accident analysis

År:
2001

Link: Hent paperet som PDF-fil