Titel:
Abstract:
På baggrund af en række forudsætninger vises det, at de danske
vejbestyrelser i gennemsnit betaler 71% af de omkostninger, der
er knyttet til trafikuheld med personskader, som sker på deres
veje. For kommunerne er andelen kun 55%. Dette betegnes i denne
artikel som manglende incitamenter for forebyggelse af
trafikuheld. I incitamentet medtages borgernes velfærdstab i
forbindelse med trafikuheld. Der gennemregnes to policy-forslag,
som forbedrer forholdene, så incitamentet øges til henholdsvis
81 og 90%.
Det er fundet, at antallet af alvorlige personskader på kommunevej kan forklares med en række parametre, bl.a. om kommunen er velstående. Der er ikke fundet en klar sammenhæng mellem antal personskader og incitamentet, som vi har beregnet den. En fjernelse af de skæve incitamenter skønnes imidlertid, at kunne reducere de alvorlige personskader med knap 8 - 10%.
Artiklen demonstrerer en økonomisk metode til at vurdere den nuværende organisering af vejsektoren. Der er tale om en partiel analyse, hvor fokus er på fordelingen af uheldsomkostninger og de forskellige vejbestyrelsers incitament til forebyggelse af trafikuheld. Endvidere fokuseres på mulige ulemper ved decentralisering, potentielle fordele medtages ikke. En række parametervariationer viser den ganske betydelige usikkerhed i den nuværende opgørelse.
Forfattere:
Docent Mikael Togeby, forskningsassistent Thomas Bue Bjørner og
stud. polit Mette Jensen, AKF, Amternes og Kommunernes
Forskningsinstitut.
Keywords - dansk:
trafikuheld, incitamenter, trafikinvesteringer, trafiksikkerhed,
økonomisk decentraliseringsteori, vejbestyrelser
Keywords - engelsk:
road accidents, incentives, traffic investments, traffic safety,
economic theory of decentralization, road responsibility
Session:
Strategisk trafikplanlægning
År:
1996
Konfererencerapport
Bind 2, side 453