I en teoretisk sammenhæng giver begrebet derimod ikke nogen umiddelbar mening. Det gælder uanset om man anlægger en samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig betragtning. Fra et teoretisk standpunkt kan man stille tre ting op med udtrykket bæredygtig mobilitet. For det første kan man studere hvordan udtrykket benyttes og kommer til at betyde noget forskelligt i de respektive strategiske sammenhænge, altså en komparativ synsvinkel. For det andet kan man spalte udtrykket op i meningsfulde komponenter og bruge dem kritisk i forhold til den strategiske praksis. Og for det tredje kan man bruge det konstruktivt ved at søge at skabe meningsfulde synteser og nye strategier ud fra bestanddelene.

I dette papir vil jeg først belyse komparativt og kritisk hvordan udtrykket er blevet brugt og giver mening i forskellige strategiske sammenhænge. Jeg vælger at se på især to af disse, hhv. en trafikpolitisk og en miljøpolitisk sektorkontekst. Derefter vil jeg prøve at eksemplificere hvordan en konstruktiv tilgang kan pege på forskellige mulige strategier.