Titel

Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt

Abstract
Dette paper beskriver det grundlag omkring mål, planer og proces, som er anvendt i arbejdet med Storstrøms Amts vejsektorplan. Hensigten er, at vejsektorplanen både i dag og senere skal være et helhedpræget og aktuelt grundlag for amtets prioritering af investeringerne i landevejene. For vejområdet er formuleret seks hovedmål under følgende overskrifter:

· Trafiksikkerhed
· Miljø
· Fremkommelighed
· Vejtilstand
· Service
· Tilgængelighed

Disse hovedmål sigter mod at "sætte brugeren i centrum". I vejplanlægningen fastlægges en række mere specifikke delmål for de forskellige behov hos brugerne, som amtet ønsker at tilgodese.

Gennem en række delplaner tilstræbes en helhed i vejsektorplanens prioritering af de forskellige virkemidler på landevejene. Vejsektorplanen beskriver forudsætninger, metoder og mål for amtets vejplanlægning. Delplanernes tekniske prioritering af projekter sammenfattes, og der beskrives en politisk prioritering af budgettet på tværs af delplanerne.

Vejsektorplanen angiver perspektiverne for indsats på 12 års sigt og foreslår investeringer i en 4 års budgetoverslagsperiode som udgangspunkt for den årlige handlingsplan.

For at vejplanlægningen til stadighed kan være et aktuelt grundlag for amtets prioritering af projekter er det nødvendigt med mellemrum at opdatere delplanerne og vejsektorplanen. I sammenhæng med opdateringen kan der vurderes målopfyldelse og behov for anvendelse af nye strategier eller virkemidler. Vejsektorplanen revideres hvert 4. år i koordination med regionplanen og således, at der i hver amtsrådsperiode kan drøftes nye problemstillinger og mål for vejområdet.

Forfatter
Sektionsleder Henning Damgaard Nielsen, Storstrøms Amt, Frank Studstrup og Jesper Mertner, COWI

Key words - dansk
Vejsektorplanlægning, prioritering

Key words - engelsk
Road Sector Planning, prioritising

Session
Prioritering og beslutningsproces

År
1998

Konferencerapport
Side 457

Hent paper som PDF-dokument