Abstract:
Det antages sædvanligvis, at det er sikrere at køre i
bil end at anvende de ikke-motoriserede
transportformer gang og cykling. Og det er sandt, at risikoen for at
blive dræbt ved bilkørsel
er væsentligt lavere end de tilsvarende risici ved gang og cykling,
når risikoen måles i antal
dræbte pr. mia kilometer.
Imidlertid gælder også, at det transportmønster,
som den enkelte udviser, i høj grad afhænger
af bilrådigheden på husstanden.
Tages der hensyn til disse forskelle, kan man beregne, at risikoen
for at blive dræbt i trafikken
er væsentligt større for personer, der bor på husstande
med 1 eller flere biler, end den er for
personer der bor på husstande uden bil, også selvom de
sidstnævnte går og cykler mere.
Det viser sig, at personer på bil-husstande lidt oftere bevæger
sig ud i trafikken, og at dette
kan forklare en del, men ikke hele, forskellen i risiko.
Man kan konkludere, at det ud fra et ønske om at have mindst
mulig risiko for at blive slået
ihjel i trafikken kan anbefales at leve et liv uden bil.
Forfatter:
Thomas Krag
Keywords – dansk:
transportmiddelvalg, ulykkesrisiko, bilrådighed
Keywords – engelsk:
mode choice, accident risk, car ownership
Session:
Trafiksikkerhed
År:
1999